Beskrivelse
The Heart Healing Crystal
En Kommunikations Hjertesten.
Et mødested mellem Naturens
Riger og Menneskets Rige.
Når mennesket ønsker at kommunikere med Naturens riger, må de sanse den på en anden måde, end det talte sprog. Vi må som mennesker bruge vores evner på en anden måde, så vi kan finde det sted, hvor kommunikation mellem de 2 verdener kan mødes, og der kan udvekles.
En Heart Healing Crystal er skabt i samarbejde med min hest, og vores fælles guide Alvaron. Krystallen hjælper os med at forstå dyrene, træerne og naturens verden.
En Heart Healing Crystal er en aktiv energi, der viser dig hen til en åbning mellem de 2 verdener. Når man bærer energien, får man energetisk hjælp til at finde hen til det sansende væsen, et menneske også kan være.
Energien vil også arbejde på de ubalancer, man har i sig selv, og som forhindrer en i at være dette sansende væsen.
Det kan være forskelligt, hvordan vi har brug for hjælp. Hvor åbne vi er for at sanse, og hvor bevidste vi er i at arbejde og bruge vores energetiske sprog.
Energien er skabt for at hjælpe os med at forstå vores dyr, vores natur og vores træer.
Naturens rige kunne man også sige.
– og dyrene opdager når vi lader energien arbejde lidt med os.
Vi bliver mere synlige for dyrene og træerne. De opsøger kontakten på en ny måde.
Vi skal selv gå vejen, men energien viser os vejen til mødestedet ❤️
Hjertet er vores centrale
og stærkeste del af os.
Dyrene er specialister i at være sansende og kommunikerende direkte fra hjertet, og vi elsker og respekterer dem for det. Vi ønsker at være tæt på dyrene og naturen, for de giver os den helt rene kærlighed, hvis vi forstår at tage imod. Dyrene er hverken udspekulerede eller beregnende som mennesker kan være. Dyr har ikke det tænkende ind over, som kan være så forstyrrende.
De bærer den rene kærlighed uden tanke.
Krystallens energi vil hjælpe os hen til dette sted, hvor vi er sansende, modtagende og rene som dyrene er, og de vil føle sig tiltrukket af os på en ny måde.
Når man åbner sine egne sanser, ændrer verden sig, fordi man oplever den anderledes. Forholdet mellem mennesker og bliver tættere og mere intenst og forholdet til skovens væsener og træer bliver måske mere levende. Det er en ny vej, man stille og roligt træder ind på.
Man kan lade sig heale med krystallen.
Find en god plads og et tidspunkt
med god tid foran dig.
Sæt dig med krystallen i hånden og bed den begynde at hjælpe dig. Hold fokus på den en stund og mærk dens arbejde gå i gang.
Energien vil arbejde på at balancere og heale de ubalancer, der forhindrer dig i, at finde hen til denne sansende tilstand.
Lad energien arbejde. Den runder selv af.
Heart Healing Crystal
En energi der er skabt i samarbejde med mit højere selv og min hest Elanyies højere selv.
Vores guide her hedder Alvaron
Rigtig god fornøjelse
Elanyie og Mia Sabina Dannesboe