Glastonbury

11.til 14. Juli 2018

I denne sommer besøgte vi byen Glastonbury igen. Byen der altid føles som at komme hjem. Byen der har budt på mange fantastiske eventyr og energisk samarbejde. Faktisk var det i Glastonbury det hele startede. Det med at arbejde for en større helhed i balance end ikke blot til individer.

Glastonbury, en lille by, i det sydlige England, der rummer så utrolig mange kraftsteder , hellige kilder, gamle historier. legender og mange dimensioner af bevidsthed mm.

Byen som besøges fra fjern og nær.

Vi vidste godt vi skulle arbejde lidt i byen når vi var der, men vi var uforberedte 

 

på, at finde byen i den tilstand den var energetisk .

Den var nærmest gået i stå.

Energierne var ikke fulgt med udviklingen og de pulserede ikke i de nye frekvenser som er mulige på jorden nu.

Det virkede helt forkert at netop denne by ikke var fulgt med udviklingen.

Gik fra forretning til forretning for at finde energien. Den magiske energi. Energien i evig uendelig bevægelse, men fandt den kun få steder. Scannede efter i højden, i dybden og i bredden.

De øjne vi mødte virkede søgende, men på en anden måde end tidligere. De ledte efter noget de ikke kunne finde,men noget de vidste fandtes et sted derude eller omkring et sted .

 

Da vi først havde mærket byens energetiske ubalance, blev den ved med at prikke os på skulderen .

Kom nu. Find derhen. Gør en forskel.

Vi sansende, fornemmede og bevægede os rundt på må og få.

Vi søgte lidt rundt uden mål og valgte ikke at spørge ind. Bare lade os guide på den ubalance som vi mærkede og som hæmmede byen i at tilflyde i  de nye tilstrømninger.

Og så kom vi tæt på Abbey. Ikke med vilje, men ville bare besøge shoppen uden for området.

Vi kom på den måde tæt på Abbey.

Det slog som en hammer. Hårdt hårdt i mellemgulvet og solar pleksus. Vi måtte sætte os ned. Og der sad vi. Kunne ikke andet. Energien slog os omkuld og var massiv og urolig.

Hvad skete der derinde bagved murene? Hvad var der sket her?

Vi havde ikke fået tilskyndelse til at skulle derind. Nu sad vi udenfor og kæmpede os igennem lidt af en balancering, der hev og sled i alting. Vi kunne ikke andet. Vi var gået lige ind i ubalancen og vi kæmpede for at trække vejret.

Sidste gang vi var her for flere år siden, havde de gang i en større restaurering på Abbey, og den restaurering virkede ikke skånsom.

Vi sad og vi arbejdede og kunne ikke andet . Et arbejde der tog næsten resten af den dag at få balanceret og i nogenlunde ro.

Opretninger, opdateringer, justeringer og opkobling til de nye energier.

Det kørte af sig selv da vi gav det lov. Det kørte fordi vi fandt og trådte ind i ubalancen.

Vi lod det køre. Er vant til at arbejde på den måde.

Det føltes som om at byen blev opkoblet på det nye styresystem, så det fremadrettet kan køre i alle de 12 grundlæggende dimensions lag.

 

Det multi dimensionelle energi system, som rummer at du kan agere mellem alle dimensions lag, begyndte at tage form.

Det var som om byen bare havde ventet på denne mulighed.

Vi forlod Abbey og bevægede os videre, men det var kun første halvleg. Senere på aftenen måtte vi hele flokken arbejde opretningen færdig. Det var et omfattende arbejde. Godt vi var flere afsted og var vandt til at arbejde sammen.

 

Næste morgen virkede energien bedre i byen. Byen kunne nu ånde og energien bevæge sig omkring. Lettede kunne vi drage videre. Vi skulle en tur på Tor og senere besøge de gamle ege. Mag og Magog.

Byen virkede til at have fået hjælp til at trække vejret. Den kunne nu ventilere og ånde som den spirituelle by den er.

 

Glastonbury er et sted hvor mange energier mødes. De tilstrømmer byen, de udveksles i byen, de arbejder i byen, de krydser hinanden i byen og de aflades i byen.

Når der sidder sådan en prop i systemet går ventilationen i stå.

Nye tiltag og nye ideer ser så ikke dagens lys eller får ikke de muligheder de fortjener.

 

Tor

Det findes kun et sted på jorden hvor alting mødes som det gør på Tor. Du kan sidde på bakken og forbinde dig til næsten alt tror jeg, dog uden at have prøvet det selv, men alle har hver deres specielle møde med energierne på Tor.

Det er et kraftsted som rigtig mange mennesker besøger hver dag.

Vi havde også fundet vej til Tor.

Endnu engang.

Denne gang med nye indsigter og ny viden. Denne gang med nye integrerede energier hentet flere steder fra.

Merlin havde vi med, Magne og Freyja s nye opkoblinger hjemmefra, opsamlingen fra Cadbury Hill. De maskulne og feminine energier i balance. Træernes magiske univers og nye kraftsteder hjemmefra. Samarbejdet med dyrene i nye spændende frekvenser.

Vi må være kommet længere i udviklingen end vi lige troede, for det var tydeligt hvor Tor bad os om at tune ind.

Mange års energi arbejde i Danmark og Frankrig, har opgraderet os og udviklet os.

Når vi så går ind i sådan et område, mærkes det tydeligt hvad der trænger til fokus og hvor et energetiske møde vil gavne.

Fra Tor blev retningerne tjekket efter for om de var virksomme og om de fungerede.

En ny scanning viste en større energi prop i retning af de Gamle Ege, som også er retningen til Avebury. 

Dette energiarbejde var ikke så vanskeligt at arbejde med, som selve energiopretningen af byen. Her drejede det sig mere om en energitilførsel ind til Tor, som ikke kørte.

Da forbindelsen ud virkede til at fungere igen, gik turen til De 2 Gamle Ege.

Vi skulle senere til Avebury og tjekke det hele op derfra også.

Både Glastonbury, Cadbury Hill, Tor og Avebury er alle steder hvor de kraftige leylines krydser hinanden.

Vi tiltrækkes ofte af disse steder uden egentlig at tænke så meget over det før vi kommer hjem igen.

Denne tur var ingen undtagelse.

 

 

 

Gog og Magog

 

De tusinde år gamle ege kan ikke mere holde energierne i de nye frekvenser. Deres fysiske formåen kan ikke mere opretholde det liv og den energi der skal til for at bære den ny tids energier.

Træerne virkede trætte og gamle og Gog bærer ikke grønt mere. Der havde også været ild i ham kunne man se. De 2 ege virkede som om de havde brug for at trække sig tilbage.

Overdrage deres energetiske opgave til nye kræfter i yngre træer.

Vi sad bare i deres energi, der stille og roligt var på vej til at lukke lidt af for et tusinde års langt arbejde.

De er så stolte og dybe de to træer, så at være ved dem med denne lidt uventede indsigt, blev et vemodigt farvel.

De afgav deres opgave til nye hænder.

Balanceringen løste dem energetiske fra den opgave, at holde lige netop denne energi.

Tak tak for det kæmpe arbejde de har haft i byen. De skal ligesom Tjørnen videre på deres rejse.

Vi må værne om dem og deres tilbage trækning.

De er højt højt elskede træer

 

Træerne, dyrene og de magiske væsener.

 

Mange års arbejde og samarbejde med dyr, træer og væsener fra den ikke synlige verden, har øget fokus på det værdifulde samarbejde vi bør have mellem vores verdener. De væsener som vi lever tæt forbundet med, dog uden kontakt.

Træerne og dyrene som repræsenterer en verden og et særegne sprog, vi kun kender fra eventyr og fantasien,  men som er omkring os og på lige fod med os.

Gog og Magog holder nogle af disse fantastiske linjer, til de steder i universet, hvor disse energier har deres udspring. Sammen med elvere, feer, sylfider, enhjørninger og andre væsener fra disse riger.

 

Efter nogle omfattende energi reetableringer de sidste år, og genskabelse af tilgangen til det oprindelige i universet , er energierne i fuld gang med at finde vej og bane sig nye spor at virke i.

De bliver synlige for os på en helt ny måde.

Måske var det det der skete i Glastonbury på Tor.

De linjer vi havde arbejdet på hjemme de sidste år, blev mulige at reetablere her.

Vi skulle ikke gøre noget.

Bare være der med vores energi og vores indsigt og åbne os for det der skulle ske.

 

Så skete det.

Energierne trak fra hinsides steder ind og opløste de tåger og blokeringer der lå på denne tilstrømning til Tor.

Indstrømningen fra træernes og elvernes riger i helt nye opdaterede frekvenser.

Pludselig var der hul igennem.

Pludselig virkede dette spor.

Det begyndte at pulsere. Der kom liv og bevægelse. Fornyelse.

Modstand opgav.

Stamhed forduftede.

Der åndede nyt liv.

 

Avebury

Avebury er en stor stencirkel med en helt speciel energi. Den er et center for utrolige indstrømninger og man kan føle det lidt som at træde direkte ind i space, når man besøger dette sted. Vi kom også pga korncirkleren, men arbejdet med træerne og linjerne til Tor skulle afsluttes her.

Så snart vi kørte ind i området, kom guidningen til en gruppe træer i udkanten af cirklen. Ikke langt fra de gigantiske sten.

Træerne er så levende, at man træder ind i eventyrets energi ved at være i nærheden af dem. Den fine fine magiske energi lever her og disse træer holder forskellige aspekter af energiopgaver.

Jeg var alene her med denne del af opgaven og måtte rundt at kontakte alle træerne for at forstå hvad de ville.

De ønskede en slags samling til en helhed og jeg måtte rundt omkring dem alle for at finde energien af alligntment. Dernæst kunne deres energi rette sig mod Tor og Egene og sende deres enorme indstrøming videre ind i det store åndedrag.

De pulserede nu for fuld kraft og deres energi var enorm. Jeg lod bare energien flyde og stod i det til det langsomt udignede. Det var en fanatstisk kraft at stå i. Gad vide hvorfor den ikke havde virket? Tråde af lys trak i flere retninger – også hjemtil. Det var som om denne energi skulle have et anker et sted. Jeg så stedet for mig, og bad energien om at blive modtaget.

Den historie vil jeg skrive om en anden dag.

Da det hele så ud til at fungere, kunne vi trætte og mætte bevæge os tilbage til Glastonbury.

Da vi forlod Avebury sagde Sesilje: Jeg kan fornemme der lander en ny korncirkel nu. Et eller andet sted.

Senere fandt vi ud af, at der ikke landede en men 2 korncikler den dag eller om natten.

To korncirkler der begge er bygget over tallet 12.

Glastonbury

 

Glastonbury siges at være jordens hjerte chakra, og nye energier ventilerer gennem hjertet, så det har stor betydning for Jordens udvikling at netop dette sted kan ventilere.

Glastonbury, byen som kan så meget.

Byen vi ære og værner om.

Byen som så mange elsker. Ikke uden grund.

Det er en magisk by og jeg håber den altid vil forblive en magisk by.

Nu må byen klare sig selv for en tid og tilegne sig de nye muligheder og energier i sin hverdag og virke.

Jeg håber den håndsrækning den fik, vil få den til at ånde igen, så man kan finde magien i byens gader og butikker som man altid har kunne.

 

Gudinde konference

I Starten af August 2018 holder byen sin årlige Gudinde konference, som i år har temaet The Moon Goddess.

Et tema og et omfattende energiarbejde  vi også har arbejdet intenst på i flere år.

Vi besøgte det smukke Gudinde tempel inden vi forlod byen for denne gang.

En invitation hang udenfor butikken med billede af vores Gudinde Freyja.

Fik lige mærket hende som vi altid gør, efter vi har arbejdet med genetableringen af hendes energi i sin nye form, men fandt hende ikke i Gudinde Templet.

 

Træd Freyja’s spor hvor du går, lød det i mit hoved.

Træd igen Freyjas spor hvor end I går, har vi hørt mange gange i kanaliseringerne.

Vi trådte Freyjas spor i det smukke lille gudinde tempel og hun manifesterede et lille opkobling sted over det lille center i Templet, så det nu er muligt at finde hendes energi her også.

Den nye Freyja.

Den ny tids Freyja med helt nye energifrekvenser.

Freyja som holder alle Gudinde aspekterne samlet under sin energi.

 

Måske skulle vi netop besøge byen inden Gudinde Konferencen.

Det gav mening denne dag.

Smukke by. Lev vel.

 

Jeg glæder mig til at vende tilbage igen en dag.

 

Byen der kalder fra tid til anden.

Tak for det som er.

Tak for nu-

 

Sesilje Elise Bondo og Mia Sabina Dannesboe